Tina GraugaardViceborgmester i Det Konservative Folkeparti i Albertslund

Jeg er viceborgmester og sidder i Kommunalbestyrelsen i Albertslund – og jeg stiller op igen for Det Konservative Folkeparti, fordi jeg ønsker at fortsætte arbejdet for en kommune, der fungerer for alle.

Jeg brænder især for:
🔹 Et stærkt erhvervsliv og flere i beskæftigelse
🔹 En stabil, klog og kærlig omsorgspolitik
🔹 En byudvikling med omtanke og kvalitet

Jeg arbejder til daglig i en a-kasse, hvor jeg hver dag taler med mennesker i overgangsfaser – fra nyuddannede til ledige og efterlønnere. Det giver mig indblik i, hvordan politik mærkes i hverdagen. Det bruger jeg aktivt i mit arbejde som lokalpolitiker.

I de seneste fire år har jeg været med til at sætte flere borgerrettede processer i gang – med fokus på åbenhed, dialog og inddragelse. Det arbejde vil jeg gerne bygge videre på. Borgernes stemme skal ikke kun høres – den skal også have betydning.

Som politiker er jeg:
✔️ Lyttende
✔️ Handlekraftig
✔️ Direkte

Jeg siger, hvad jeg mener – og jeg står ved det, jeg lover.

Når jeg ikke arbejder eller er politisk aktiv, elsker jeg at hækle, passe min have og fordybe mig i en god lydbog. Jeg tror på, at man som politiker skal være tilgængelig, troværdig og til stede i det liv, man er med til at forme. Mit mål er at gøre Albertslund til en kommune, vi alle kan spejle os i – uanset hvor vi er i livet.